Caroline Wilhelmine Fjelsted

1821 - 1881  (60 år)

• Navn	Caroline Wilhelmine Fjelsted
  Født	26 feb. 1821	København, Kobenhavn, Denmark
  	Solodanser ved Den Kgl. Ballet
  Døbt	8 apr. 1821	Vartov Kirke   [1]
  Køn	Kvinde
  Beskæftigelse	Solodanser
  Død	20 maj 1881	Frederiksberg, Frederiksberg, Denmark
  Person-ID	I30001	Bjarklev
  Sidst ændret	25 feb. 2022

  
  

  Far	Rasmus Hansen Fjelsted,   f. 26 nov. 1784, Fjelsted, Fyn, Denmark ,   d. 27 nov. 1847, København, Kobenhavn, Denmark  (Alder 63 år)
  Tilknytning	natural
  Mor	Cornelia Charlotte Wilhelmine Lifland,   f. maj 1793, Usserød, Frederiksborg, Denmark ,   d. 12 jan. 1864, København, Kobenhavn, Denmark  (Alder 70 år)
  Tilknytning	natural
  Gift	19 jan. 1817	Frederiksberg Kirke
  Familie-ID	F689	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

  Familie	Musiker Christian Laurentzius Kellerman,   f. 27 jan. 1815, Randers, Arhus, Denmark ,   d. 3 dec. 1866, København, Kobenhavn, Denmark  (Alder 51 år)
  Gift	26 sep. 1849	Trondheim, Sor-Trondelag, Norway
  	Vor Frue Kirke
  Børn	1. Martha Cornelia Kellermann  [natural]
  Sidst ændret	25 feb. 2022
  Familie-ID	F10843	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

• Notater

  Faddere: Mad. Møller, Jfr Fieldstedt, Mundskiænk Østrup, Laqcai Lassen, Schomberg og Claessen. (Research):Caroline Kellermann (1821 - 1881) Kellermann, Caroline Wilhelmine 1821-81, solodanser. *26.2.1821 i Kbh., ?20.5.1881 på Frbg. Forældre: lakaj Rasmus Hansen Fjeldsted (1784-1847) og Cornelia Wilhelmine Charlotte Lefland (1793-1864). ~26.9.1849 med violoncellist ?Christian Laurentzius K., *27.1.1815 i Randers, ?3.12.1866 i Kbh., s. af handskefabrikant Olaus Christian K. og Martha Hofgaard. CK var ligesom ??WLucile Grahn-Young og ??WAugusta Nielsen blandt de betydningsfulde elever, som ?August Bournonville værdigede en særlig interesse efter at være blevet dansedirektør, fra 1835 balletmester ved Det Kgl. Teater. Hun debuterede med succes som Fatme i Brama og Bayaderen, 1837, og blev i 1840 udnævnt til solodanserinde. Skønt CK var en talentfuld danserinde, måtte hun i teknisk kunnen og publikumstække se sig overgået af begge sine nærmeste kolleger. Da Grahn-Young rejste fra Danmark i 1839, var CK imidlertid det mest oplagte emne til at overtage en stor del af hendes gamle partier. Indtil også Augusta Nielsen forlod teatret i 1849, blev de fleste af ballettens hovedroller delt mellem de to danserinder, hvis styrke og evner lå på vidt forskellige områder. I virtuositet og kølig skønhed overgik Augusta Nielsen langt sin medsøster i dansen. CK var ikke dårlig i sine partiers tekniske udførelse og besad med Bournonvilles ord en ?Sikke ringe Virtuositet?T i dansen, men hun nåede ikke Augusta Nielsens plastiske ynde og ekstra overskud. Pa det mimiske område havde CK dog et oplagt talent. Hun fik derfor især ros i de mimisk-dramatiske partier som Astrid i Valdemar, 1837, Margaretha i Faust i 1842, Maria i Toreadoren i 1840 og til en vis grad i ??WAndrea Krætzmers gamle glansrolle som Therese i Søvngængersken, 1836. Partiet som Teresina i Napoli, 1842, havde Bournonville ligefrem komponeret til CK. Det samme gjorde sig gældende med Eliza i Konservatoriet, 1849, som ??WJuliette Price dog måtte overtage, da CK samtidig opnaede tilladelse fra teatrets direktion til at rejse udenlands. Også på de udenlandske scener blev hun vel modtaget, fx på operaen i Stockholm, hvor hun gæsteoptrådte i 1839 og året efter i Kristiania, det nuværende Oslo. CK følte sig ofte tilsidesat i forhold til Augusta Nielsen. Det skabte udbrud af misundelse og førte til sammenstød med balletmesteren, som til stadighed lå i personlig strid med de fleste af sine solodanserinder. Augusta Nielsen forlod imidlertid teatret, før situationen udviklede sig yderligere, og CK måtte i et brev sande om Bournonville, at der ?Sudfordres megen Klogskab og Besindighed for ikke at komme i Trætte og Uenighed med ham?T. Det lykkedes hende i årene efter 1849 at undga de store sammenstød med den egenrådige balletmester, og som sådan nød hun en omfattende, langvarig karriere på Det Kgl. Teater frem til sin afskedsforestilling i en pas de deux i 1861. Tegn. fra 1847 og 1850 af Edvard Lehman i Teatermus. Tegn. af August Schiøtt i KB. Foto smst. Elsebeth Aasted: Sylfide og heks, 1996. Klaus Neiiendam: Romantikkens teater i Danmark, 1994. Robert Neiiendam: En Danserinde, 1918. August Bournonville: Mit Theaterliv, 1848-1878. Optaget i Dansk Biografisk Leksikon. København (Staden), Frederiksberg, Smallegade 34, baghuset, , FT-1880, c8712 Alb. Thom. Valdemar Pedersen 39 Gift Husfader, ?? Justitsraad Kjøbenhavn Martha Cornelia ?? Pedersen 29 Gift Hans hustru Kjøbenhavn Christine Vilhelmine Kellermann 58 Enke Hans Svigermoder, Enkefrue Kjøbenhavn Anton Fjelsted Kellermann Petersen 1 Ugift Hans søn Frederiksberg Sidse Marie Nielsen 31 Ugift tjenestepige Nidløse By Og Sogn Andrea Laurine Larsen 15 Ugift tjenestepige Gri??

  
  

• Kilder

  [S574] Hof og Slotskirkens kirkebog 1777-1828, Side 124.