Robert Herluf f. 18 jan. 1918 København, Kobenhavn, Denmark d. 7 mar. 1998 Århus, Arhus, Denmark: Martin Bjarklev's Slægtsforskningshjemmeside

1918 - 1998 (80 år)

Personlige oplysninger | Notater | Alle | PDF

Navn	Robert Herluf
Født	18 jan. 1918	København, Kobenhavn, Denmark
Døbt	3 mar. 1918	Bethlehemskirken
Køn	Mand
INTET2	Sct.Pauls kirke
	INTET2
Beskæftigelse	Reklamechef
Død	7 mar. 1998	Århus, Arhus, Denmark
Person-ID	I32340	Bjarklev
Sidst ændret	25 feb. 2022

Far	Hans Christian Rasmussen, f. 12 apr. 1875, Tranderup, Fyn, Denmark , d. 24 sep. 1933, Bispebjerg, Kobenhavn, Denmark (Alder 58 år)
Tilknytning	natural
Mor	Johanne Hansen Herluf, f. 1 feb. 1886, Nørre Søby, Fyn, Denmark , d. Ja, dato ukendt
Tilknytning	natural
Gift	17 mar. 1916	København, Kobenhavn, Denmark
	Bethlehemskirken
Familie-ID	F7940	Gruppeskema \| Familietavle

Familie Tove Helen Andersen, f. 19 mar. 1920, København, Kobenhavn, Denmark , d. 21 jun. 2018, Århus, Arhus, Denmark (Alder 98 år)

Gift 30 apr. 1939 Helligkors Kirke

Børn

	1. Living Herluf [natural]
	2. Living Herluf [natural]
	3. Living Herluf [natural]
	4. Living Rasmussen [natural]

Sidst ændret 25 feb. 2022

Familie-ID F7939 Gruppeskema | Familietavle

Notater

NAME: _BIRN Robert Herluf Rasmussen

(Research):Kimen til Scanad Reklamebureau blev lagt i 1933, da Robert Herluf Rasmussen (1918-1998) første gang satte sin fod i reklamebranchen. Han var på dette tidspunkt 15 år gammel, og hans far, som havde været statsautoriseret vejer og måler i frihavnen, var død samme år. Robert Rasmussen stiftede bekendtskab med reklamer, da han blev ansat som piccolo på Gutenberghus (åbnet i 1924) i København. Her bragte han i fornem uniform post rundt mellem de forskellige afdelinger. På det store bladhus lagde man hurtigt mærke til den unge mand her var en fyr med både ambitioner og visioner for fremtiden og efter kort tid fik han en læreplads i virksomhedens reklameafdeling. Samtidig med at han var i lære, fulgte han om aftnen undervisning på Købmandsskolens reklameafdeling med det ene mål hele tiden at dygtiggøre sig. Det resulterede i en flidspræmie fra skolen. Efter endt læretid på Gutenberghus blev han ansat som produktionschef hos Wahl Asmussens Reklamebureau (nu Bates) i København. Imidlertid fik urolighederne i Europa og truslen om en besættelse af Danmark Robert Rasmussen til at søge væk fra hovedstaden. I 1939 fik han en stilling som reklamechef på Silkeborg Avis (nu Midtjyllandsavis), og her var han blandt andet med til at starte et af landets største distriktsblade Silkeborg-Bladet med undertitlen "Funkisten". I 1940 blev Danmark besat og trukket med ind i Anden Verdenskrig. Krigen var naturligvis hård ved reklamebranchen, men det lod Robert Rasmussen sig ikke skræmme af. I 1941 blev han ansat som fuldmægtig på Weber og Sørensens Reklamebureau, og da bureauet lå i Århus, flyttede familien fra Silkeborg til Århus. I den jyske hovedstad blev den unge Rasmussen engageret i modstandsbevægelsen, hvilket medførte, at han ved krigens slutning måtte gå under jorden og dermed forlade kone og fem børn i en periode. Da krigen sluttede i 1946, fandt en meget beslutsom 28-årig Robert Rasmussen, at tiden var inde til at starte som selvstændig. Han vidste, at en god forretning skulle være gennemtænkt, så han etablerede kontakt til det anerkendte Harlang & Toksvig Reklamebureau i København, og en aftale kom i stand.

Harlang & Toksvig Reklamebureau var åbnet i København i 1934 af Frantz Harlang og Fritjof Toksvig. Virksomheden fik hurtigt store kunder som Ginge barberblade, Esso og Ford Motor Company, og inden for få år blev bureauet et meget kendt navn i den danske reklamebranche. Aftalen betød, at Robert Rasmussen kunne åbne et reklamebureau i Århus under De 14 medarbejdere i året 1949: Torben Sørensen, Nørgaard, Heilskou, Schou, Ib Antoni, Holst, Møller, Leschley, Thomsen, Brinch, fru Christensen, Robert Rasmussen, frk. Baunsgård, Jørgen Antoni navnet Harlang & Toksvig Jylland A/S, hvor han selv ville blive ansat som bureauets direktør. Han forpligtede sig ifølge aftalen til kun at føre reklamevirksomhed vest for Storebælt, mens det originale Harlang & Toksvig forpligtede sig til at holde sig øst for Storebælt. Desuden kom de to reklamekyndige folk, Frantz Harlang og Fritjof Toksvig, med i bestyrelsen for Harlang & Toksvig Jylland A/S. Startskuddet til Harlang og Toksvig Jylland A/S gik d. 1. november 1946, og Robert Rasmussen var klar til at indtage og imponere reklameverdenen med sit bureau på Store Torv i Århus, hvor han selv var direktør over 4 ansatte. De første år efter krigen arbejdede han hårdt pa at få bureauet op at stå. Han havde ingen bil, så han kørte i tog til alle landsdele og travede op og ned ad veje og gader for at nå ud til kunder. Det blev nemmere for både ham og bureauet, da han i 1947 fik sin egen bil.

Direktør Rasmussen var en kreativ og dynamisk mand med et talent for at sætte ord sammen. Med slogans som "Dandy kvikker bestandig" og "Det er Thorsdag hver dag", blev han hurtigt et kendt navn inden for branchen. Hans eget personlige slogan: "Dagen i morgen skal gøres i dag", blev hæftet på Harlang & Toksvig Jylland og signalerede bureauets vision og mission. For at markedsføre det nye bureau sørgede Harlang & Toksvig Jylland A/S for at komme en del i lokalavisen i Århus. Foruden annoncer for bureauet som: "En god reklameidé kaldes et lam med fem ben hvorfor? Fordi den forekommer så sjældent", udskrev de forskellige konkurrencer for avisens læsere. Det blev en stor succes, og bureauet fik sit navn nævnt gang på gang i spalterne. De gennemtænkte reklamestunts havde åbenbart den ønskede effekt, for allerede i 1949 kunne bureauet åbne endnu en afdeling i en stor jysk by nemlig Ålborg. Direktør Robert Rasmussen skulle i årenes løb blive et kendt ansigt i dansk erhvervsliv, hvor hans blå øjne, hans humor og den store butterfly var det første, man lagde mærke til, når man mødte ham.
1940'erne Robert Rasmussens første kontor i 1946
Telegram fra bureauret Harlang & Toksvig, København til Århus bureauet. Et lille rim inden den årlige fodboldkamp.

Dagen i morgen skal gøres i dag 1950'erne Fyrrerne havde været svære år for Danmark. Krigen var stadig tæt på, og det sønderbombede Europa var kun lige begyndt at rejse sig. Til gengæld blev 50'erne opgangstider. Man kunne med Marshallhjælpen ga i gang med genopbygningen af Europa, og derved kom der skred i væksten. Det betød, at en del nye reklamebureauer så dagens lys. Omkring 1958 kom der rigtig gang i industrien, og på trods af stadige problemer i landbruget steg beskæftigelsen det økonomiske opsving startede for alvor. Danskerne fik flere penge mellem hænderne, og der var ressourcer til tøj og forbedring af boligen. Tv'et var på vej ind i hjemmene og fik så småt overtaget radioens plads. Den stigende efterspørgsel fik også kvinderne ud på arbejdsmarkedet, hvilket resulterede i, at det traditionelle familiemønster ændrede sig.

Harlang & Toksvig Jylland A/S blomstrede i starten af 50'erne. Bureauet modtog Århus Stifttidendes pokal, som tilfaldt det bureau, der i årets løb havde haft størst stigning i sin omsætning. Det skulle blive den første ud af mange pokaler, da omsætningen steg støt i årene, der kom. I 1952 var der 26 ansatte i virksomheden, og der blev åbnet bureauer i henholdsvis Horsens (1953), Esbjerg (1954) og Odense (1955). Åbningen af bureauet i Horsens forløb dog ikke helt problemfrit. Lederen begik det første år underslæb og stak af til Frankrig med 6.000-8.000 kr. af firmaets penge. Han boede i Paris, til pengene var brugt op, hvorefter han vendte tilbage til Danmark og meldte sig selv hos politiet. Det viste sig senere, at han havde mødt en velhavende dame på sin tur, og med hendes hjælp betalte han personligt de stjålne penge tilbage til Robert Rasmussen. På trods af disse opstarts vanskeligheder, bevarede Harlang & Toksvig Jylland A/S troen på, at der skulle være en afdeling i Horsens, og under en ny ledelse kom der orden på sagerne. Bureauet i Århus flyttede et par gange i halvtredserne. Først til Otto Mønsteds gård i Vestergade og i 1957 til N.W. Gadesvej ved Marseillesborg slot. Et reklamebureau skulle helst ligge tæt på aviserne, da man flere gange dagligt pendlede mellem aviser, trykkerier og bureauer. Det var derfor meget specielt at flytte bureauet til en villa uden for centrum. Der var langt fra N.W. Gadesvej til 'byen', og selvom Harlang & Toksvig Jylland A/S ikke kunne have placeret sig i smukkere omgivelser, blev afstanden efterhånden et problem, og allerede i 1965 flyttede bureauet tilbage til centrum. Robert Rasmussen købte i stedet bygninger i Skolegade/Havnegade, hvilket var så centralt, som man kunne ønske sig, og bureauet havde da også til huse her helt frem til 2006. I de tidlige år lykkedes det for det unge Harlang & Toksvig Jylland A/S at få nogle store kunder i hus hvoraf en stor del blev hos bureauet i mange år. Det gjaldt for eksempel Arena Fjernsyn, der kom til bureauet midt i 50'erne. På dette tidspunkt var Arena en af Danmarks største TV- og radioproducenter, og 13 Indvielsen af N.V. Gadesvej Århus Stiftidendes pokal, tilfaldt det bureau, der i årets løb havde haft størst stigning i sin omsætning netop Arenas historie skulle senere danne baggrund for den meget populære DR-serie Krøniken. Virksomheden blev grundlagt i 1928 (-1974), da ejeren den kun 21-årige Ove Hede Nielsen startede produktionen af radioer i sin fars cykelfabrik i Horsens. Strategien bag markedsføringen af Arena var at vise, at Arena fjernsyn var et naturligt element i det danske hjem og en del af familien. Det var noget, man kunne samles om. Sloganet "Arena fjernsyn hører til en god familie" signalerede også, at Arena henvendte sig til det bedre borgerskab og skabte dermed noget prestige i navnet. Harlang & Toksvig Jylland A/S lavede blandt andet en kampagne for Arena med sloganet 'oven-i-købet'. Her blev kendte kvindelige ansigter fra TV brugt som modeller i ugeblade og magasiner. Pigerne skulle gøre opmærksom på Arena, der havde lanceret en verdensnyhed i form af modulopbyggede fjernsynsapparater.

Asani undertøj var en anden kunde, som er værd at nævne fra de tidlige år. Asani blev grundlagt i 1920'erne af Aage Sørensen i Viborg. Aage Sørensen var oprindeligt udlært grovsmed, men efter et alvorligt uheld begyndte han sammen med en kammerat at producere uldent undertøj til børn. Det blev ikke en succes, og vennen sprang fra. Aage Sørensen mistede dog ikke troen på tekstilfabrikken, og produktionen begyndte langsomt at vokse. Det var især, da Asani begyndte at lancere dameundertøj under sloganet: "Inderst inde ønsker enhver kvinde ... ", at virksomheden fik succes. Og på trods af, at fabrikken brændte ned til grunden i 1951, overlevede virksomheden helt frem til 70'erne.

En af de mest betydningsfulde kunder, Robert Rasmussen i 1951 knyttede til sit bureau, var Dandy, og samarbejdet mellem de to virksomheder skulle vare helt frem til 2004. Dandy blev grundlagt i 1915, da Holger Sørensen stiftede Vejle Karamel og Tablet Fabrik. I 1927 opdagede Holger Sørensen tyggegummiet på en udstilling i England. Han fik opskriften, og efter mange forsøg lykkedes det ham at lave tyggegummi, så en produktion blev sat i gang. Produktionen steg støt i takt med, at efterspørgslen voksede, og i 1939 blev navnet Dandy introduceret for første gang. I 1943 døde den gamle Holger Sørensen, og hans søn Erik Bagger Sørensen overtog virksomheden efter krigen. Eksporten voksede støt, og nye fabrikker blev en nødvendighed. I 1952 lancerede Dandy sin første reklamefilm med Buster Larsen, der sang en iørefaldende melodi ved navn Deedle Doodle Dandy. Reklamen var produceret af Harlang & Toksvig Jylland A/S, og sangen introducerede sloganet: "Dandy kvikker bestandig" skrevet af Robert Rasmussen. Pæne piger var ofte i fokus på det reklamemateriale, bureauet producerede for Dandy. Dandy Peppermint blev fx promotet gennem budskabet "Best of all", suppleret af en køn ung pige oven på pakningen. Samarbejdet mellem Dandy og Harlang & Toksvig Jylland skulle også komme til at omfatte Dandys guldbarn Stimorol, hvortil der knytter sig en Scanad anekdote. Robert Rasmussen var nemlig meget glad for stærk lakrids og foreslog derfor Erik Bagger Sørensen at producere et tyggegummi med lakridssmag. Dengang var tanken uhørt, idet tyggegummi skulle være sødt, men Bagger Sørensen tog alligevel idéen til efterretning, og resultatet blev Stimorol. Harlang & Toksvig Jylland var således allerede på dette tidspunkt innovative og lavede forslag til selve produktudvik

Reklamefilm for Dandy lingen. Bureauet ville være en del af processen og agere som sparringspartner for kunden, så det kunne være med til at udvikle mærket! Harlang & Toksvig Jylland deltog i 1961 i den første smagstest af Stimorol i London. Stimorols unikke lakrids smag blev populær fra starten, og der blev sat gang i en storstilet reklameindsats. Harlang & Toksvig Jylland/Scan-ad var ansvarlig for Stimorol kampagnen fra starten og frem til 1978 (og senere fra 1988 til 1991). Den kreative afdeling i Århus designede emballage og logo, hvilket i første omgang ikke var helt nemt. Dengang var en tyggegummipakke nemlig kun på fem stykker tyggegummi, og da navnet Stimorol var forholdsvis langt, var det svært at få et godt resultat ned på den størrelse. Navnet blev klemt og ulæseligt, så man spurgte Dandy, om de ikke kunne lave tyggegummistykker a la Wrigleys aflange stykker, men den udformning var patenteret af Wrigleys, så det var udelukket. Heldigvis fandt Dandy selv på en løsning. I stedet for fem stykker tyggegummi i en pakke, skulle der nu være 10 stykker. Det betød god tegneplads til de kreative på Harlang & Toksvig Jylland og resulterede i en emballage, der klædte det populære tyggegummi. Stimorol blev lanceret som det friske nye og lidt mere voksne tyggegummi med en smag, der appellerede til andre end børn og unge mennesker. Og den nye smag gik rent ind både hos unge og gamle. Stimorol blev en større verdenssucces, end man nogensinde havde håbet på. Harlang & Toksvig Jylland stod bag annoncerne og alle de første biograf-reklamefilm for tyggegummiet, som blev højt præmieret i 1972 ved reklameprisuddelingen i Venedig. Sloganet "Stimorol klarer halsen" henviste naturligvis til tyggegummiets stærke, friske smag og var ligeledes et produkt fra Harlang & Toksvigs kreative afdeling. Salling og Dansk Supermarked A/S var endnu en tidlig og betydningsfuld kunde på det jyske bureau. Privat var Herman Salling og Robert Rasmussen gode venner, og det udviklede sig til, at Harlang & Toksvig Jylland A/S markedsførte magasinet Salling. Det blev til et mangeårigt samarbejde fra 1951 til 1992 som skulle få stor betydning for bureauet på både godt og ondt. Stormagasinet Salling blev åbnet i Århus i 1906 af Ferdinand Salling. I 1953 døde Ferdinand Salling pludseligt, og sønnen Herman Salling tog over. Han etablerede med udgangspunkt i Salling Jydsk Supermarked i 1960, hvilket var ensbetydende med, at det første Føtex supermarked blev åbnet i Guldsmedegade i Århus samme år. I Føtex kunne forbrugerne købe både tekstil, isenkram, kolonial og slagtervarer i samme varehus, hvilket navnet en sammentrækning af fødevarer og textil afspejlede. Harlang & Toksvig Jylland stod bag konceptformuleringen og logoet for den helt nye type butik. Logoet skulle efter krav fra Herman Salling være i neon, og navnet skulle fremstå i flot skrivestil. Århus' daværende kreative chef Poul Munck kastede sig over opgaven. Han opdagede dog til sin rædsel, at neonskilte ikke altid var lykken. De fleste havde åbenlyse tekniske problemer, og oftest kunne navnet ikke læses på afstand. Der skulle findes på et andet alternativ til de bøjede neonskilte. Efter mange overvejelser og skitser tog det senere så velkendte Føtex logo form. Hvert enkelt bogstav i navnet blev anbragt i en flad selvstændig kasse, og i denne kasse blev der monteret neonrør, så der var lys i bogstaverne. Bogstaverne stod på en blå baggrund og var gennemsigtige, så de både kunne læses klart og tydeligt om dagen og om aftnen, når neonrørene var tændt. For at bibeholde den anderledes stil blev navnet skrevet med små bogstaver. Harlang & Toksvig Jyllands logoforslag var på det tidspunkt meget originalt og nyskabende, men det afskrækkede ikke Salling og Dansk Supermarked, og det blå-hvide Føtex-skilt blev godkendt. Føtexforretningerne satsede til at starte med på lokalannonceringen, men senere gik man over til central markedsføring, hvilket betød, at alle butikkerne skulle være fuldstændig ens, og det fik stor betydning for kæden. Føtexs omsætning blev N.W. Gadesvej tegnestue på loftet tredobbelt på et år, og kæden blev en væsentlig mere betydningsfuld kunde for Harlang & Toksvig Jylland/Scan-ad, da tilbud og nyheder blev bestemt ét sted fra. I 1964 blev der åbnet en Salling i Ålborg, og den blev knyttet til Harlang & Toksvigs bureau i samme by. Samme år gik Herman Salling i kompagniskab med rederiet A.P Møller i København, og Jydsk Supermarked blev til Dansk Supermarked A/S. . Ejerforholdet mellem de to blev fordelt med 50 % til hver, og den ekstra kapital åbnede op for nye muligheder. Ti år efter, den første Føtex blev åbnet, åbnede Dansk supermarked A/S sit første Bilka lavprisvarehus. Idéen bag Bilka var kvalitetsvarer til lavpris til hele Danmark. Inspirationen kom denne gang fra Tyskland, og det samme gjorde navnet en sammentrækning af det tyske Billiges Kaufhauf. Da Bilka blev ført ud i livet i 1970, blev den kreative strategi atter placeret hos Harlang & Toksvig/ Scan-ad, og det var den kreative afdeling i Århus, der stod for udformningen af logoet. Man regnede på dette tidspunkt med, at Bilka ville blive en endnu større varehuskæde end Føtex, så der var i princippet tale om en efternøler, der måske ville ende som "storebror." Med det i tankerne blev det nye logo lavet i kasser a la Føtex, men med store bogstaver i stedet for små. Robert Rasmussens mellemste søn Ole Rasmussen var med i det kreative oplæg og kom på sloganet "Bilka er bare billigere" et slogan, som mange stadig forbinder Bilka med i dag. Idéen bag Bilka var 'storkøbet'. Alt kunne købes på ét sted. Den første Bilka N.W. Gadesvej fotograf i kælderen Annonce for Føtex Birgitte Reimer sparker kampen i gang blev åbnet i Tilst uden for Århus. Det skabte debat, da mange mente, det var en dårlig idé at åbne et supermarked sa langt fra byen det var jo ude på landet! Men netop afstanden til byen kunne holde priserne i bund, så for at få folk ud til Bilka, blev der indsat gratisbusser fra Århus banegård til Bilka. Den første åbningsdag var parkeringspladsen dog sort af mennesker, og gratisbusserne viste sig at være unødvendige. I Harlang & Toksvig Jylland A/S tidlige år blev der gjort meget for, at medarbejderne lærte deres kollegaer på de andre Harlang & Toksvig bureauer i landet at kende. En af måderne at styrke sammenholdet på var at arrangere årlige fodboldturneringer bureauerne imellem, hvor medarbejderne lærte hinanden at kende under et sportsligt og hyggeligt samvær. Idéen til fodboldturneringerne kom af, at københavnerne gik og morede sig lidt over bonderøvene fra Århus for hvad kunne de overhovedet bruges til? lød det muntert fra den anden side af bæltet, og lidt var der selvfølgelig om snakken. Harlang & Toksvig København var på dette tidspunkt i 50'erne Danmarks største reklamebureau, og Århus bureauet lå på en 2.-3. plads ... så der var jo betydelig forskel. Derfor opfordrede det københavnske bureau århusianerne til at spille en firmafodboldkamp for på grønsværen kunne man jo bevise ens bureaus værd. Det takkede det jyske bureau ja tak til, og kampen blev afholdt på Kragelund fodboldbane ved Århus. Det blev til en kneben 5-4 sejr til Århusholdet, som efterfølgende havde svært ved at få armene ned igen men det blev dog aftalt, at københavnerne kunne få revanche året efter. Fodboldturneringerne udviklede sig med tiden til lidt af en event, hvor kendte personer som Ib Schönberg og Birgitte Reimer sparkede kampene i gang. Det var altid en prestigesag bureauerne i mellem at vinde kampene, og der blev gået til den på alle kanter for at opildne til det store brag alt sammen dog i venskabelig ånd. 1950'erne Alle tyve hentede direktøren på Egebæksvej om morgenen den 1. november 1956 - 10 år efter Tillykkekort fra bureauet i Ålborg
Reklamehuset på N.W. Gadesvej ved Marseillesborg slot De 3 gratier Robert Rasmussen, Jørgen Brinck og Gunnar Uggerhøj 1950'erne Egenannonce for Scanad Personale sommerfest 1950 Stimorol reklamefilm Fødselsdagstryksag for Scanad Kampagnemateriale for Stimorol Guldægget Scan-ad bryder ud af skallen 1960'erne Tresserne var 'glade', og årene var præget af højkonjunktur og vækst. Det var fra 1960 til ca. 1972, at reklamebureauerne havde deres gyldne år. Den stigende efterspørgsel på forbrugsgoder skærpede konkurrencen på markedet og øgede dermed reklamemængden. Kvinder blev et mål for markedsføringen de ville og de kunne selv. Det betød et fundamentalt opbrud med kønsrollerne.

Harlang & Toksvig Jylland havde i 1961 den største omsætningsforøgelse i selskabets historie. Omsætningen var på lige ved de 10 mio. kr., og det var 2 mio. mere end året før. De næste år skulle omsætningen fortsætte med at stige. I 1963 købte Robert Rasmussen Buchstrup Clichefabrik i Århus. Hans ældste søn Claus Rasmussen, som netop var vendt hjem fra Lintas i Tyskland, blev ansat som direktør på fabrikken, men arbejdede som freelance konsulent på Scan-ad ved siden af sin direktørstilling. Buchstrup Clichefabrik producerede clicheer og matrisser, der blev sendt ud til aviser. Efter Robert Rasmussen havde købt fabrikken, var det her, Scan-ads clicheer og matrisser blev produceret, og det var især en stor hjælp, da man begyndte at trykke kataloger og tilbudsaviser for kæder som blandt andet Føtex. At lægge guldæg er en scan-ad sag 1965 var året, hvor Robert Rasmussen med stolthed kunne overtage 50 % af aktiekapitalen af Harlang & Toksvig Jylland A/S. I den forbindelse fandt han, at det ikke længere var optimalt at kalde sit store bureau for Harlang & Toksvig Jylland A/S. Folk skulle vide, at bureauet ingen bindinger havde til det københavnske Harlang & Toksvig, så han ændrede bureauets navn til Scan-ad Robert Rasmussen Reklamebureau. Ingen kunne være i tvivl om, hvem der stod bag dette reklamebureau, hvilket naturligvis var meningen. Robert Rasmussen var nemlig et navn, der var godt kendt i dansk reklamesammenhæng. Det primære navn Scan-ad kom fra Scandinavian Advertising et koncept, der var blevet formuleret tilbage i 1943. Her havde man på et møde i Stockholm fået den idé, at det ville være frugtbart med en skandinavisk reklameorganisation. Idéen blev formuleret på en konference i København i 1945, hvor seks ledende repræsentanter fra reklamebureauer og markedsføringsinstitutter i Norge, Sverige og Danmark (repræsenteret af Harlang & Toksvig) satte sig sammen for at lave et slags konsulentfirma. Meningen var at fremme og lette reklamen i Skandinavien. 27 Sekretariat og annonceekspedition

De seks virksomheder dannede tilsammen: Scan-ad, advertising, sales organization and market research in Scandinavia. Foreningen eksisterede kun få år, og da Robert Rasmussen skulle bestemme et nyt navn til bureauet, fandt han, at Scan-ad var oplagt. Med det nye navn fulgte også et nyt logo. Hidtil havde bureauet brugt den røde pegasus med det store T og H, udtænkt af Harlang & Toksvig i København. Det blev nu skiftet ud med et funklende guldæg, hvortil Robert Rasmussen lancerede sloganet: "At lægge guldæg er en Scan-ad Ugebladsannoncer for a/s blumøller sag". Både slogan og guldæg skulle følge Scan-ad de næste tredive år frem. En af bureauets store kunder i 60'erne (og i dag) var a/s blumøller. Virksomheden blev grundlagt tilbage i 1835, hvor den startede som et lille sæbesyderi ejet af Nicolai Niemann Blumensaadt. I 1957 fusionerede virksomheden med H.C. Møllers eftf. i Århus og blev til a/s blumøller. Grunden til, at Scan-ad kom ind i samarbejdet med Blumøller var vel, at bureauet i forvejen var H.C. Møllers sæbefabriks reklamebureau, og måske også, at Robert Rasmussens meget gode ven, direktør Svend Møller, lagde et godt ord ind for bureauet. Det blev i hvert fald et særdeles godt og lukrativt samarbejde, der startede op i det små i 1958. Intern præsentation I 60'erne og 70'erne markedsførte virksomheden en række mærkevarer med rimelig succes, men det var først efter lanceringen af Bio-tex i 1965, hvor Scan-ad stod for konceptudvikling og markedsføring, at Blumøller virkelig oplevede stor vækst. Sæbefabrikken var i 1965 blevet overtaget af den hollandske koncern Akzo, og den var dermed blevet en del af en international koncern. Det gav nye muligheder og samarbejdsprodukter. Ved det første møde hos Blumøller præsenterede Svend Møller Scan-ad for det nye store hollandske samarbejdsprodukt Bio-tex det første vaskemiddel i Danmark med enzymer. På dette tidspunkt var forvaskemidler ikke særlig anvendte, men det ville Blumøller med hjælp fra Scan-ad lave om på. Bio-tex skulle i kamp med Persil og Henko, som var de altdominerende normale vaskepulvere i Danmark. Fokusgruppe
Bio-tex blev derfor ikke introduceret som et almindeligt vaskepulver, men som et specielt fremstillet middel til iblødsætning. Blumøller lancerede Bio-tex ved at sælge en 100 g. pakke til 25 øre. Denne lille pakke sammen med Scan-ads slogan "Gør vask næsten overflødig" og underteksten: "Hvad snakker de om?" fik mange til at prøve produktet. Efter lanceringen fik Blumøller en masse positive forbrugerbreve, der blev brugt i annonceringen, og kampagnen skiftede i midten af 70'erne slogan til: "Sikkerhed for renhed". Lanceringen af Bio-tex gik så godt, at man kom op på højde med Persil og Henko i solgte tons, og ifølge Scan-ads imageannonce fra 1974 klarede Bio-tex på det tidspunkt vaskeproblemer for over 1 mio. husstande. Efterfølgende omfattede samarbejdet mellem Blumøller og Scan-ad succesfulde mærker som de!ny uldvask, Finitex, Cleo Brun sæbe, Closan, Neutral, Sanex og Zendium. Dansk Handelsblad annonce for a/s blumøller

Annonce for Ceres Top I 1987 solgte Akzo sin konsument division til Sara Lee, som blev Blumøllers nye ejere. Det blev ensbetydende med lancering af flere nye mærkevaresucceser som Sanex, Kiwi og Ambi Pur. Midt i tresserne var efterspørgslen på markedsføring stor nok til, at Scan-ad kunne åbne nye afdelinger i både København og Sønderborg. I samme ombæring blev det dog også besluttet at lukke afdelingen i Esbjerg, da man ikke var tilfreds med de resultater, det vestjyske bureau leverede. I 1965 fik Robert Rasmussen De Danske Sprogblomster for hans Ceres slogan: "Værtens bedste øl". Det var selvfølgelig en i fjer i hatten på den erfarne slogansmed, der mente, at et godt slogan var altafgørende i markedsføring. Store udenlandske virksomheder fik nu øje på det danske reklamebureau, hvis succes ingen ende syntes at ville tage, og der kom et stort tilbud på bordet. Amerikanere ønskede at købe Scan-ad. Et sådan tilbud var fristende, men Robert Rasmussen var en mand, der vidste, hvad han ville, og en ting, han bestemt ikke ville, var at sælge sin virksomhed til amerikanere. Han rejste i 1952 til USA, hvor han så og lærte af den amerikanske reklameverden, men det betød ikke, at han faldt på halen over et amerikansk tilbud. På samme rejse så Herman Salling i øvrigt de første amerikanske supermarkeder med kassesluser, hvilket gav grobund for hans supermarked imperium. Robert Rasmussen ønskede, at danske virksomheder skulle forblive på danske hænder, og han mente, at det at sælge til udlandet ville være at sælge en del af sin sjæl. Så Scan-ad blev på familien Rasmussens danske hænder, og den forkærlighed, direktøren havde for Danmark og for sin virksomhed, smittede af på Scan-ads afdelinger og de ansatte. Den var med til at sætte en helt speciel arbejdsånd i firmaet. I 1969 købte Robert Rasmussen resten af den aktiekapital, der stadig indehavedes af Frantz Harlang og Harlang & Toksvig fonden. Han blev dermed indehaver af hele aktiekapitalen i selskabet. I samme ombæring besluttede han sig for at forkorte navnet på virksomheden. Robert Rasmussen blev fjernet, så der nu kun stod Scan-ad Reklamebureau A/S. Vinformation Udklip af Danmarks Handels- og Søfartstidende, d. 5. februar 1965

1960'erne Ceres og Scan-ad tog toget til salgskonference i Hjørring 2.000.000 i annonceomsætning hos Århus Stiftstidende Arena reklame Robert Rasmussen og Claus Rasmussen. Scan-ad lægger guldæg Politikkens indvielse, Århus 1960 Scan-ad lægger stadig Guldæg! 1970'erne Scan-ad gik ind i 70'erne med store forventninger på trods af, at bureauet mistede Bilka som kunde. Det skete, da en gruppe medarbejdere forlod Scan-ad for at starte eget bureau. Bureauet med navnet NP3 (i dag Recomended) tog Bilka med sig til Scan-ads store ærgrelse. Alligevel kunne bureauet fejre sit 25 års jubilæum med et tilbageblik på, hvordan virksomheden igennem en årrække var ekspanderet. Og udvidelsen fortsatte. I 1973 overtog Scan-ad i Odense det fynske reklamebureau Ethel Johansen, og Scan-ad i Sønderborg knopskød og ansatte Wolf Wiking som konsulent i Haderslev. Udviklingen medførte, at Haderslev afdelingen 10 år senere fik status som selvstændig. I starten af årtiet stod Scan-ad for en stor lancering af et nyt Blumøller-produkt. Blumøller ville gerne ind på fødevaremarkedet i Danmark, og deres første (og eneste) madvareprodukt var peanutsmærket Davies. I samarbejde med Scan-ad blev en storstilet og dyr kampagne sat i værk. Fordi mærket skulle associere til det sofistikerede engelske samfund, satte man i reklamen en engelsk butler på en gynge på en legeplads med en pose peanuts i hånden. Der skulle dog ikke meget fantasi til at misforstå billedet, og der gik ikke længe, før butleren fik øgenavnet "børnelokkeren". Det var naturligvis ikke det bedste øgenavn i reklamemæssig forstand, og kampagnen floppede stort. Blumøller erkendte, at virksomheden ikke var gearet til fødevaremarkedet og fokuserede fremover og med succes på sæbe- og plejeprodukter. Ind i mellem de forskellige tiltag fik Robert Rasmussen også en ide om at stifte en ølklub i Århus. Det blev fejret på en dejlig dag i det fri med masser af øl fra Ceres, som naturligvis var en af bureauets store kunder. I 70'erne fandtes der ikke en egentlig uddannelse inden for reklamebranchen, og det var svært at finde kvalificeret arbejdskraft. Derfor besluttede seks af Odenses store bureauer heriblandt Scan-ad at indga i et nyt samarbejde. De ville arbejde sammen om at få en bedre kvalitet på bureauerne, og der blev i første omgang indledt en række uddannelseskurser for bureauernes medarbejdere. Ikke alt var dog fryd og gammen for det odenseanske bureau. I løbet af 1976 forlod flere chefer Odenseafdelingen, hvilket fremtvang en midlertidig kollektiv ledelse, da der ikke var nogle, der kunne gå ind og udfylde de ledige pladser. De fleste af de fratrådte chefer ønskede at få foden under eget bord, hvilket også var tilfældet med bl.a. den tidligere direktør Gunnar Uggerhøj og underdirektør Mogens Walther, som tog nogle af bureauets store kunder med sig. Det var et hårdt slag for Scan-ad i Odense, og i en periode var fremtiden for den fynske afdeling meget usikker. 25 års jubilæum Jubilæumsdagen d. 1. november 1971 startede med morgenmad på Hotel Atlantic, og direktør Robert Rasmussen udtrak 25 rejser til Tunis blandt medarbejderne. Til de medarbejdere, der ikke vandt, var der minicykler udenfor hotellet. Bureauets reception var modtagelsesværelse for alle gæsterne. I anledning af I/S Midtkrafts 25 års jubilæum i 1975 blev der lavet en bog med tekst skrevet af museumsdirektør K.O.B. Jørgensen, Danmarks Tekniske Museum, Helsingør. Den kreative afdeling i Scan-ad Århus ledet af Poul Munck skulle stå for billeder og bogens layout, og det lykkedes tilsyneladende så godt, at bogen fik følgende flotte anmeldelse i Politiken d. 9. juni 1975: "Milepæle i elektricitetens historie, der samtidig er et fremragende skole-eksempel på grafisk design og layout, er trykt i 10.000 eksemplarer, fortrinsvis til brug for Midtkraft. Men en eller anden teknisk-videnskabelig fond burde bekoste et stort nyt oplag, for det er faktisk første gang, dette elektriske hjørne af den tekniske kulturhistorie er beskrevet i sammenhæng." I dag lever bogen stadig, og den bliver brugt til undervisning i skolen flere steder i landet. I 1976 valgte Scan-ad, med Claus Rasmussen i spidsen, at gå med i Confrad International Ltd. Confrad er en international sammenslutning af uafhængige full service bureauer over hele verden. Bureauerne skulle indbyrdes hjælpe hinanden, hvis de skulle reklamere uden for eget lands grænser. Medejerskabet sikrede Scan-ad en solid global ballast og en god platform til fremtidens konkurrence. Bureauet kunne skaffe on-the-spot informationer om alle udenlandske markeder til kunder og derved tilrettelægge og udforme kundens markedsføring, så den stemte overens med gældende lovgivning, kultur, livsstil, markedsføringspraksis m.m. på det marked, der var tale om. Confrad skulle komme til at være repræsenteret i 60 lande over hele kloden. Robert Rasmussen blev dette år også udnævnt til brasiliansk konsul og fik senere tildelt den brasilianske Sydkorsorden.

Den nye navnelov i 1976 fik betydning for direktør Rasmussen, idet han længe havde forsøgt at skifte sit efternavn til Herluf. Herluf var hans mors fødenavn, og den nye navnelov gav tilladelse til, at man kunne tage sin mors efternavn som sit eget. Han var af den overbevisning, at Herluf lød både mere originalt og lettere genkendeligt end Rasmussen, og at Rasmussen ganske enkelt ikke duede i reklamebranchen, hvor folk helst skulle have lidt specielle navne, som man kunne huske. Han havde gennem længere tid tænkt på, hvordan han kunne gøre sit eget efternavn specielt. En dag trådte han ind på den kreative direktør Poul Muncks kontor og sagde: "Munck, jeg har tænkt på, at jeg måske burde skifte navn! Rasmussen, det er da sa ordinært, synes De ikke?" Det var naturligvis lidt svært at svare på for den stakkels Poul Munch, som aldrig havde tænkt over dette før. Han spurgte en anelse forvirret, om direktøren havde et andet navn i tankerne? "Ja, det har jeg faktisk hvad mener de om Emalker?" "Øh Emalker?" "Jo, men Munck prøv at læse det bagfra!" R...E...K...L...A...M...E Reklame? "Ja reklame ikke dårligt vel? Det er jo det, der står på ryggen af mig!", var Robert Rasmussens afsluttende svar på historien, som heldigvis endte med navneforandringen til Herluf og ikke Emalker. Sønnerne Claus, Hans og Ole fulgte faderens eksempel og tog Herluf til efternavn, mens sønnen Robert beholdte Rasmussen. Året efter fyldte Robert Herluf tres, og han kunne glæde sig over, at en samlet omsætning på 70 mio. kr. gjorde Scan-ad til Danmarks største privatejede reklamebureau. Scan-ad i Sønderborg kunne i disse år være stolte af "MOJN vi ses i Sønderborg" kampagnens succes. Det var den største 37 Briefingmøde, fra venstre: Claus Herluf, Robert Herluf, Jørgen Hesdorf, Kjærgaard, Ole Larsen.

bykampagne, der på dette tidspunkt endnu var set i landsdelen, ja, måske i hele landet, og meningen var at skabe en stor og meget slagkraftig indsats for Sønderborg under kampagnenavnet "Mojn vi ses i Sønderborg". Kampagnen gav genlyd i store dele af verden, idet de meget markante mærkater, der blev fremstillet som en del af kampagnens omfattende materiale, blev klæbet op alle steder af byens borgere, når de var på ferie. Selv fra fjerne turistmål fik man i Sønderborg og på Scan-ad beretninger om idérige placeringer af klistermærket. Den lille glade mojn mand i O'et var en lige så stor del af kampagnen som sloganet. Hans smil og hans høflige hilsen med bowler hatten var et symbol på den glæde og gæstfrihed, Sønderborg gerne ville kendetegnes ved. Kampagnen, der blev tilrettelagt af Scan-ad i samarbejde med Sønderborg Handelsstands-forening og Turistbureauet, blev relanceret i 1983 og 1993. Kampagnen indeholdte alt, hvad man kunne tænke sig af kampagnematerialer, og derudover blev en speciel Sønderborg blomst opdyrket af byens blomsterhandlere, og bryggeriet Fuglsang lavede en Sønderborg Pils med "MOJN vi ses i Sønderborg" på etiketten. I Sønderborg arbejdede Scan-ad folkene løbende med kommunal markedsføring og informationskampagner for Sønderjyllands Amt. I 1977 blev den største kampagne, Sønderjyllands Amt på det tidspunkt nogensinde havde gennemført, lagt i hænderne på bureauet. Temaet var: Få en finger med i spillet om Sønderjyllands fremtid. Kampagnen var et forsøg på at skabe en positiv og folkelig debat om Sønderjyllands fremtid, så alle følte ejerskab, nærhed og ansvar. Sønderborgs sparrinspartner Scan-ad i Haderslev havde også succes i disse år. En af deres store kunder var Lindab A/S, hvis samarbejde med Scan-ad varede i næsten 30 år. Lindab A/S i Haderslev var den danske afdeling af det svenske Lindab AB, som siden hen udviklede sig til en international koncern med mere end 4 milliarder i omsætning. Samarbejdet betød total markedsføring af virksomheden i Danmark og siden en lang række opgaver for datterselskaber i Tyskland, Norge, England, Holland, Frankrig, Italien, Spanien, Schweiz med flere. 1979 blev året for et stort generationsskifte i Scan-ad. Robert Herluf trak sig som 61-årig tilbage til posten som arbejdende formand og overlod jobbet som adm. direktør til sin søn Claus Herluf. Claus Herluf havde siden 1963 været ansat som direktør på Buchstrups Clichefabrik og havde fungeret som Scan-ad i Århus' direktør siden 1974. Han havde erfaring fra blandt andet Osborne Peacock i London og Lintas i Hamburg. Broderen Hans Herluf blev i samme ombæring udnævnt til underdirektør i det århusianske bureau. I Odense skete der også et skifte. Den kollektive ledelse måtte vige pladsen for traditionel ledelse, da Robert Herlufs yngste søn Robert Rasmussen blev udnævnt til direktør og ansvarlig for den daglige drift i Odense. Samtidig fik broderen Ole Rasmussen titlen af kreativ chef i samme afdeling. Generationsskiftet betød også, at afdelingen i Horsens lukkede, da det ikke var muligt at finde en kvalificeret leder. Robert Herluf lagde det meste af ansvaret for sin virksomhed i hænderne på sine sønner, men arbejdet kunne han ikke lægge fra sig, og han beholdt sit kontor i Århus, hvor han interesseret fulgte med i alt, hvad der havde med hans virksomhed at gøre samt betjente sin post som brasiliansk konsul. Firmafødselsdag 1974 39

1970'erne Gunnar Uggerhøj overrækker 10 års jubilæumsgade til Mogens Walther Claus Rasmussen modtager auroradiplom af Vagn Sørensen på Morgenavisen JyllandsPosten oktober 1973. Gunnar Henriksen ser til. Tegnestuen i Havnegade Gave fra Scan-ad til Ceres fødselsdag 1970

Scan-ads 25 års jubilæum Konsul Vagn klæbel og frue hilser på frue dir. Robert Rasmussen. I baggrunden hilser jubilaren direktør Robert Rasmussen på direktør Poul Erik Svendsen, Ceres. Fra Politiken kom en Herford kalv, der her modtages af direktør Robert Rasmussen og frue. Direktionssekretær Holger Bagger Sørensen og konsul Erik Bagger Sørensen, Dandy fabrikkerne i Vejle og direktør Poul Erik Svendsen, Ceres Bryggerierne. Herman Salling og Mogens Absalonsen direktørerne for stormagasinerne Salling, Føtex forretningerne og Bilka lavprisvarehus.
25 års jubilæumsgave fra personalet Robert Rasmussen og Gunner Uggerhøj Jyllandspostens gave til jubilæet var en pony med navnet Jy-Po. Bro Brille fra Ekstrabladet var en flittig skribent ved jubilæumsfesten. Bureauets garage var i anledning af dagen omdannet til et moderne køkken, hvor 3 kokke hele dagen opfyldte gæsternes madønsker. Et bureau i udvikling 1980'erne Efter de gode opsvings år i tresserne og halvfjerdserne, ramte firsernes dårlige økonomi landet hårdt, og årtiet fik tilnavnet 'fattigfirserne'. Især 1981 var et kritisk år, da bladkonflikten lammede den trykte presse i næsten 80 dage. Det betød, at de danske reklamebureauers totalomsætning for første gang i mange år faldt. Firserne huskes dog også for sammensætningen af klare nærmest skrigende farver og den nogle gange uhæmmede fokusering på den menneskelige krop. Reklamebureauer kunne leve højt på, at image og brands inden for eksempelvis tøj fik stor betydning for forbrugeren. MTV var med til at bestemme, hvordan de unge og smarte skulle se ud, og det var der en stor del af befolkningsgruppen, der var villige til at bruge mange penge på. TV2 gik i luften i 1988, og det åbnede en hel ny verden for de danske reklamebureauer TV-reklamer på dansk.

Annonce for "Køb Dansk"-kampagne Scan-ad gik ind i firserne med den nye ledelsesstruktur, der var blevet gennemført i 1979. Virksomheden var dog den samme, og det var vigtigt for alle ledende instanser, at den fortsatte i samme ånd som hidtil. Det skulle være danske principper og dansk mentalitet, der lå til grund for ledelsen. Det skulle være et rart og sjovt sted at arbejde. Med den indstilling lykkedes det de forskellige bureauer at holde på deres medarbejdere i mange år, selv om det var en tid og en branche, hvor der var rift om de gode folk. Det at kunne holde på sine erfarne medarbejdere igennem flere år gjorde også, at bureauet kunne holde på sine store kunder. Ikke mange reklamebureauer kunne bryste sig af at have haft de samme kunder i så mange år som Scan-ad, men den loyalitet, hvormed ledelse og medarbejdere omgik hinanden, måtte naturligvis smitte af på kunde-bureau forholdet. I starten af 80'erne investerede Robert Herluf omkring 4 mio. i et nyt trykkeri i Viby. Buchstrups Clichefabrik med det dertilhørende silketrykkeri Scansilk blev nedlagt, da det inden for trykkerikunsten var forældet. Det nye offsettrykkeri havde eget trykkeri og reproanstalt, og virksomheden fik navnet Intergrafik. Alle Scan-ads tilbudsaviser blev lavet på offset trykkeriet. Det drejede sig især om kæder som: Kop & Kande, Spar Centra, Danbomøbler, Favør og Tøjeksperten. Scan-ad i Sønderborg og Haderslev arbejdede sammen om en kampagne mod grænsehandelen. Den omfattende grænsehandelskampagne havde til formål at dæmme op for den stadig stigende grænsehandel. De sønderjyske handelsstandsforeninger stod bag "Tænk (på dansk) før du køber" kampagnen, og Scan-ad modtog en Aurora plakette for årets bedste dagbladsannonce inden for prestige og samfundsorientering. Annoncen vandt med sit 'sprogforbistrede' budskab omkring grænsehandlen: "Das Radio ich köbte für ?a år siden, wie ist mit det Garantie?" som var på så 'klart tysk', at det var til at forstå for alle. Egenannonce for Scanad 45

Lanceringannonce for Neutral-serien I 1980 begyndte Scan-ad at markedsføre tandpastamærket Zendium for Blumøller. Zendium var et hollandsk tandpastaprodukt, der indeholdte den nyskabende ingrediens enzymer i stedet for fluor. Det var aldrig set før. Det unikke enzymsystem gjorde tandpastaen svær at lave, og den fik en forholdsvis blød smag og konsistens. Produktet blev derfor ca. 20 % dyrere end andre tandpastaer, og man var på Scan-ad klar over, at det krævede en lidt speciel markedsføring at få Zendium på forbrugerkortet. Af den årsag blev Zendium sat i handlen hos specialister som apoteker og materialister til at starte med. Man satsede desuden en hel del på tandlægebranchen, og fik tandlæger til at anbefale Zendium til deres kunder. I samarbejde med Århus Tandlægeskole fik man de kendte og professionelle i branchen til at arbejde med produktet. "Zendiumprisen" til tandlæger blev stiftet i samme ombæring. Zendium tandpasta blev blandt markedslederne i Danmark, Norge og Sverige, og idéen med at angribe markedet fra professionel side viste sig at være helt rigtig. Scan-ad udviklede alt til kampagnen og havde Zendium som kunde fra 1980 til 1992 og så fra 1995 til 2000. Politisk reklame var i disse år et område, man især tog sig af på bureauet i Sønderborg. Tidligere borgmester Harry Christensen var den første, som helt kontant lagde både sin og socialdemokratiets kampagner hos Scan-ad. Trafikminister J.K. Hansen var fast gæst ved alle sine folketingsvalg, og Kai Ikast kendte også vejen til Folketinget igennem bureauet. Flere konservative amtsrådskandidater gik samme vej, og skatteminister Frode Sørensen fik også sine kampagner strikket sammen på bureauet. Ved flere valg var det med at holde tungen lige i munden, når de forskellige politikere kom til møde på bureauet, og det var en god ting, at bureauet havde to udgange, så man ikke stødte sammen i gangen. Alle var tilfredse, men det talte man selvfølgelig ikke om. En hilsen fra Simon Spies Scan-ad koncernen var fortsat i en kraftig ekspansion. Halvdelen af aktiekapitalen i det grafiske firma Grafisk Reklame i Fredericia blev i 1984 overtaget,og i 1985 blev der åbnet en afdeling i Ringkøbing ved navn Scan-ad Vest. Afdelingen skulle dække Vestjyllands behov for reklame, for det var det overordnede mål med de mange Scan-ad afdelinger spredt rundt om i landet, at alle opgaver skulle kunne klares lokalt. I 1967 havde Scan-ad åbnet en afdeling i København, men den blev lukket efter få år. Nu blev det i 1985 endnu engang besluttet at åbne en afdeling i København. Dette blev gjort i samarbejde med Direktør Erik Fersner (tidl. adm. direktør for bureauet Masius og bestyrelsesformand for reklamebureauet DM&M), som Claus Herluf sad i Reklamebureauernes Brancheforenings bestyrelse med. Afdelingen blev startet op som et interessentselskab med 50/50 ejerskab mellem Scan-ad og Erik Fersner. Bureauet i hovedstaden mente ikke, at Scan-ads guldæg passede til det Københavnske marked, og eftersom ægget på dette tidspunkt var en integreret del af Scan-ads identitet, valgte bureauet i København at lægge lidt afstand til de andre Scan-ad afdelinger ved at have eget logo og brevpapir Scan-ad blev således skrevet: Scan-AD. Den københavnske afdeling fik en stor kunde efter få måneder på banen. Det var det nystiftede Superfos datterselskab Superkem. Opgaven gik ud på at opbygge og lancere en komplet produktlinje indenfor husholdningskemikalier. Bureauet fik travlt med at udvikle emballager og etiketter til snesevis af forskellige produkter, der alle som noget nyt for den type produkter skulle udstyres med gode råd til forbrugerne om produkternes anvendelse. Men knap var hele sortimentet blevet færdigproduceret og havde stået sin prøve hos udvalgte supermarkeder, før Superkem blev solgt til konkurrenten Borup Kemi. Hos Borup Kemi lærte man med baggrund i Scan-ADs anstrengelser at etikettere sine produkter langt mere forbrugervenligt end tidligere. Annonce for Chivas Regal 47

35 års jubilæum I 1986 fejrede Scan-ad sit 40 års jubilæum på passende manér med en stor fest for hele koncernen. Fyrre år i reklamebranchen var lidt af en præstation! Samme år kunne bureauet glæde sig over, at de løb med førstepladsen i ReklameRådets store kampagne: "Reklamens betydning for det Jørgen Brinchs 35 års jubilæum 1983 frie forbrugsvalg set med forbrugerens øjne". Konkurrencen havde haft nogle af landets største og førende reklamebureauer som deltagere og var ikke mindst speciel og interessant, fordi det eneste obligatoriske punkt på konkurrenceoplægget var afsenderen: ReklameRådet. Vinderforslaget bestod af 4 forskellige 4 annoncer for ReklameRådet 40 års jubilæum annoncer under overskriften: Reklamen hjælper dig til at vælge længe leve det frie forbrugsvalg! Annoncerne blev indrykket i samtlige af landets dagblade. I midten af 80'erne var Scan-ad omsætningsmæssigt Danmarks største reklamebureau. Den kraftige ekspansion, som bureaukæden oplevede, betød, at en del af bureauerne blev udbygget og ombygget, så de passede til det stigende antal ansatte og fulgte med tiden. Blandt andet blev den nye afdeling i Ringkøbing udvidet fra tre til seks ansatte i løbet af kun et år. Jørgen Ley overrækker personalets jubilæumsgave til Robert Herluf I Danmark havde der længe været en god tradition for biografreklamer. I 1903 blev den første reklamefilm vist på et stort lærred, og efterfølgende kom der forskellige selskaber til, der både solgte og distribuerede reklamefilm. De var derfor ikke fremmed for danskerne, men alligevel skulle man helt frem til Invitation 40 års jubilæum slutningen af 80'erne, før der blev tale om TV-reklamer i forbindelse med, at TV2 startede op. Scan-ad havde længe ventet på dette fænomen, og som forberedelse havde virksomheden hentet englænderen Peter Thierry til Danmark. Thierry kom med en stor portion erfaring fra de engelske TV-reklamer og skulle assistere Scan-ad i at producere gode tv-reklamer til de danske seere. Til det formål oprettede Scan-ad en helt ny afdeling, der kun skulle koncentrere sig om TV-reklamerne. Da TV-reklamer var noget nyt i dansk sammenhæng, udgav Peter Thierry og Scan-ad i fællesskab en bog om emnet, som andre nystartede TV-reklameproducenter kunne støtte sig op ad. TV-reklamer var en succes fra starten, og reklametiden på TV2 var på kort tid næsten udsolgt. Scan-ad gik i den forbindelse sammen med ni andre store reklamebureauer ind i et samarbejde med Gallup TV-rating og skabte derved skandinaviens største TV- og marketingsanalysecenter. Nogle af de første TV-spots fra Scan-ad var blandt andet for Kohberg rugbrød, de!ny Uldvask instrueret at Niels Malmros og ikke mindst et spot for Bio-tex. 49 Egenannonce for Scanad I 1988 kunne adm. direktør Claus Herluf både fejre sit 25 års reklamejubilæum, det at blive udnævnt til britisk konsul og at Scan-ad havde vundet DFDS's bureaukonkurrence. DFDS havde inviteret Scan-ad, NP, O&M og Bergsøe til at deltage i konkurrencen om det efter sigende 16 mio. kr. store budget for passagerruterne til Norge og England. Hos DFDS havde man nemlig en drøm om at finde et nyt bureau, der var repræsenteret i både København og Århus. Scan-ad var fast besluttet på at vinde konkurrencen og satte alle sejl til. Blandt andet ved at sende kreative og kontaktfolk på en tur med Oslo båden både for at lære produktet at kende, og for at århusianerne og københavnerne kunne arbejde intenst sammen. Efter en fantastisk præsentation og flere ugers nervepirrende votering blev Scan-ad udråbt som vinder. Det viste sig senere, at kundens idé med at have et bureau såvel i København som i Århus ikke havde bund i virkeligheden. Marketingafdelingen hos DFDS lå i København, og derfor var det mest praktisk, at kontakten og arbejdet blev koncentreret på bureauet i kongens by. Afdelingen i København flyttede derfor til nye og større lokaler i Jernbanegade. I 1993 slog den københavnske afdeling sig sammen med bureauet Pantos og kom derved til at hedde Pantos/Scan-ad og flyttede endnu engang nu til Nørregade. Scan-ad i Odense fik også store kunder i hus det år. Dandy placerede den overordnede markedsføring af Stimorol og Dandy Light hos dem, og den ordre kunne bureauet passende fejre i MUM champagne, som de skulle markedsføre i samarbejde med Vingaarden A/S. Den odenseanske afdeling var i 1988 flyttet til større lokaler i Christiansgade 70, og den ekstra plads i det tidligere bogClaus Herluf, Robert Herluf, Hans Herluf og Jørgen Brinch med gave fra Århus Stiftstidende - Scanad når 9 millioner i omsætning i 1980 trykkeri blev nu udnyttet til fulde. Tyggegummiet Dandy Light var Dandys forsøg på at erobre det sukkerfri marked inden for tyggegummi. Mærket skulle profileres, så produktet matchede den stadig stigende interesse for sundhed og lightprodukter hos forbrugerne.

Dandy Light POS-materiale Kommunikationsindsatsen var primært rettet mod unge piger en gruppe, der generelt var bevidst om, hvad de spiste og deres figur. Dandy Light indeholdt ingen kalorier, og det var et trendy produkt, der skulle forbindes med livsstil. Kampagnen blev lanceret under sloganet "The light side of life", og det gennemgående element i kampagnen var en ung, lyshåret, sporty pige, som klart kommunikerede 'light' såvel i udseende som i livsstil. Kampagnen blev bygget op omkring livets små højdepunkter, og det primære medie var biograffilm kombineret med annoncer i uge og ungdomsblade. Dandy Light blev inden for kort tid nr. 2 produkt hos Dandy og markedsleder inden for light sektionen. I 1988 blev der lavet en ny annonceoverenskomst (som regulerede samhandlen mellem bureauer og blade), hvilket var ensbetydende med, at lokalannoncering blev mindre lønsom. Den nye overenskomst betød, at Scan-ads mindre bureauer i provinsen ville få det svært. Til gengæld så andre afdelinger og selskaber i Scan-ad regi dagens lys. En af dem var Scan-ad TV-medieafdeling, der skulle bruges udelukkende til information og rådgivning om selv samme emne. Et andet var telemarketingselskabet TeleEurope, der varetog telefonopfølgning på direct mails, indhentning af aftaler for konsulentbesøg og en række andre salgsfremmende foranstaltninger. Møller og Bjørnstrup Marketing i Ålborg blev ligeledes et selvstændigt bureau i Scan-ad koncernen og skulle arbejde sammen med den nordjyske Scan-ad afdeling. Scan-ad i Odense fusionerede i 1989 med Normann Reklamebureau A/S. Fusionen kom i stand, da den odenseanske afdeling annoncerede efter mulige fusionspartnere. Bureauet blev derved det næststørste på Fyn med 42 ansatte. Også Scan-ads internationale forbindelser igennem Confrad voksede støt. Confrad havde efterhånden fået etableret et samarbejde med knap 160 reklamebureauer på verdensplan. I 1985 fremlagde Scan-ad det forslag, at medlemsbureauerne skulle være medejere. Det blev ensbetydende med, at Confrads Annonce for Martell 51

aktiekapital i dag ejes af 18 bureauer. Med henblik på EF's planer om at åbne markederne i 1992 blev det besluttet, at Confrad skulle have kontor i London, hvilket var en central placering, hvis man skulle forsøge at række ud over EF's grænser. I forbindelse med Scan-AD i Københavns samarbejde med Sterling Airways, dukkede en lidt speciel opgave op. Kunden ønskede en modernisering af bemalingen på selskabets fly. Den var ikke ændret, siden pastoren i Tjæreborg, Ejlif Krogager Sterlings grundlægger sendte sin første Caravelle på vingerne. Efter Scanad vinder bureaukonkurrence om DFDS. Ole Kirkeby, John Djursfeldt, Jan Caroc og Henning Jørgensen adskillige layouts nåede bureauet frem til et design, som direktionen gerne ville se udført i fuld størrelse, hvorfor en af Scan-AD folkene fløj til Belfast med en af Sterlings maskiner for i løbet af en weekend at få den malet om efter det godkendte layout. Det var et utroligt stolt bureau, der fulgte maskinen, da den landede i Kastrup, og man glædede sig til, at hele flåden skulle have samme omgang. Det blev nu ikke til noget, da en kendt præstekone ikke brød sig om, at det store S på haleroret var blevet hvidt på rød baggrund i stedet for rødt, som det altid havde været. I slutningen af 80'erne omsatte Scan-ad A/S for 375 mio. kr. Som fulltime service bureau arbejdede man hele tiden på at blive bedre til at opfylde kundernes behov Samtlige teams på dækket på Dana Regina og ønsker. Scan-ad ville positionere sig som et mærkebureau altså specialisere sig i at opbygge og vedligeholde mærker (brandbuilding) og dermed sikre mærkeværdien. Bureauet ville opfattes som en strategisk og troværdig rådgiver, hvor målet var et partnerskab baseret pa engagement og forståelse for den kommercielle kommunikations værdi for kundens indtjening og udvikling. I Scan-ad var der en lang tradition for at tage sig af medarbejdernes videreuddannelse og forbedring af kompetencer. Der var oprettet et fast uddannelsesudvalg, som planlagde og gennemførte en lang række uddannelser med fagligt og socialt indhold. Fra 1988 og de følgende år frem blev der eksempelvis arrangeret kreative workshops på DFDS båden til Oslo. Konceptet bag de sejlende Dommerkomiteen. Hans Jørgen Rønlund , DFDS, Erik Fresner og Robert Rasmussen, Scanad.

workshops opstod på baggrund af erfaringerne med DFDS bureaukonkurrencen. Op til 10 forskellige teams fra Scan-ad bureauerne konkurrerede indbyrdes om at komme frem til den bedste løsning af en bunden opgave. Opgaven blev, før båden lagde fra kaj, præsenteret for en indbudt potentiel kunde. Om natten blev der blev gået til sagen over hele skibet, og søvn blev der ikke meget af. Til gengæld var der et væld af kreative løsningsforslag. Efter de kreative workshops fulgte nye initiativer som Scan-ad-døgnet, hvor alle medarbejdere fra øverst til nederst samledes til et festligt og lærerigt døgn. Disse ophold var en direkte følge af de mange traditioner, der blev skabt gennem uddannelsesudvalget, og som stadig er en af hjørnestenene i bureauets kultur. Egenannonce for Scanad 53

1980'erne Claus Herluf 25 års jubilæum Poul Sigvartsen, Kaj Nielsen, Arne Voldby, Bent Juul og Claus Herluf. Confrads bestyrelse Fra overrækkelsen af sponsorcheck fra neutral serien til Hans Kgl. Højhed Prins Henrik på Fredensborg Slot. Fra venstre: Formanden for WWF i Danmark, Jens Peter Nielsen, a/s blumøller, Slotsforvalteren Paul Larsen, Jan Falling, a/s blumøller, Robert Rasmussen, Scan-ad Dommerkomité i en Finitex-konkurrence Robert Rasmussen, Bo Grenander, Vagn Sinius-Clausen (a/s blumøller) Scanad-holdet i Nedergade i 1986 Fusionsindbydelse Norman Reklamebureau a/s flytter til Christiansgade 1980'erne Scan-ads nye domicil i Odense 1988 Chivas Regal Young Entrepreneurs Awards Fra venstre: Hans Kristen Højsgaard, Seagrams, Robert Rasmussen, Scan-ad, Holger Bagger-Sørensen, Dandy. Scan-ads reception i de nye lokaler i Christiansgade i 1988 Fra venstre: Jørgen Dirksen, a/s blumøller, Robert Rasmussen og Paul Hansen, a/s blumøller Chivas Regal Young Entrepreneurs Awards Fra venstre: Louise Printz, professor HHA, Hans Kristen Højsgaard, Seagram, Preben Schack, Henning Dyremose, minister Flemming Hansen, professor CBS, Adam Christensen, Vingaarden A/S, Robert Rasmussen, Scanad, Per Jensen, Vingaarden A/S. Siddende: Prisvinderne Scan-ad Sønderborg har overtaget Grafisk Reklame i Sønderborg Claus Herluf og Robert Herluf på indflyttergaven til Århus Stiftstidende 1980'erne TV-spot for de!ny Uldvask til reklamepræmiere på TV2. Instruktør Niels Malmros. Fotograf Jan Weincke. Gå hjem møde "Tæt på TV2" Robert Rasmussen og John Ranelagh, UK Ny Stimorol reklamefilm til hele Europa

Scan-ad holder mærker sunde 1990'erne Nøgleordene for 90'erne var individualisme og egologi. Jeg'et kom i centrum som aldrig før, man havde overskud til at tage vare på sig selv og sin familie. Det store fokus kom til at ligge på barnet og barnets rolle i familien, og kernefamilien blev et statussymbol. I 90'erne blev internettet ikke kun udbredt det eksploderede nærmest. Mulighederne syntes uendelige, og flere og flere processer kom til at foregå over nettet. Den moderne computerteknologi forenklede naturligvis også arbejdet, og inden for reklamebranchen kunne computeren især hjælpe de kreative.
I starten af 90'erne mistede Scan-ad nogle store brands som Stimorol og Bio-tex, men til gengæld fik bureauet BKI Kaffe, Seat og Danica køkkener som kunder. I 1990 vandt Scan-ad i Århus en Gylden Hane fra TV2 reklame for deres Bio-tex reklame "Mors fødselsdag" og i Sønderborg kunne man i 1991 fejre et sjældent dobbelt 25 års jubilæum for både lederen Jørgen Ley og for bureauet. Bureauet i syd fik blandt andet Historiecenter Dybbøl Banke som kunde i dette år (centret skulle opføres lige over for Dybbøl Mølle), og Scan-ad var med fra starten ved udviklingen af brochurer, oversigtsplancher, skilte, kort m.m. Af designet fra dengang kan man stadig nyde den lille grænsegendarm, der viser vej langs gendarmstien. Den københavnske Scan-AD afdeling fik den lidt specielle opgave at bistå 'European Bank of Reconstruction and Development' med at hjælpe østlandenes store, men voldsomt nedslidte, chokoladefabrik Kalev i Estland med omstillingen til den forjættede markedsøkonomi. I den anledning aflagde den københavnske afdeling adskillige besøg på fabrikken i Tallinn, hvor de forsøgte at hjælpe ledelsen med at tage de første for dem skridt ind i en helt ny verden. Som en ikke lettere del af opgaven skulle de danske reklamefolk også undervise de unge mennesker på Kalevs lille lokale reklamebureau i, hvordan de kunne videreføre arbejdet for Kalev, når danskerne var taget hjem. Aldrig før eller siden havde bureauets folk oplevet, at der blev lyttet så opmærksomt til det, de sagde og at der blev troet på hvert et ord ... Generelt var de første år i 90'erne ikke særligt gode for reklamebranchen. Scan-ad var nu Danmarks tredjestørste reklamebureau, og et par år med underskud kunne mærkes. Det blev diskuteret, hvordan man atter kunne få selskabet på rette kurs, og bestyrelse, formand og direktion forsøgte at finde frem til løsningsforslag og modeller, der kunne sikre virksomhedens position i fremtiden. Situationen blev 61 Skitse af grænsegendamen fra Historiecenter Dybøl Mølle Nyt logo 1993

ikke bedre af, at Føtex/Salling i 1992 afbrød samarbejdet med Scan-ad med øjeblikkelig virkning. Det var et tab, der rystede hele Scan-ad koncernen, og afdelingen i Århus måtte trække i sort og fyre 18 medarbejdere. Robert Herlufs fire sønner fremlagde et tilbud for deres far, hvori de ønskede at Scan-ads nyhedsbrev Brief udkom 6 gange årligt købe Scan-ad. Det betød, at Robert Herluf i 1992 trådte ud af Scan-ad og solgte koncernen til sine fire sønner og ti ledende medarbejdere. Aktiemajoriteten blev hos de fire sønner, så selskabet var stadig i familiens hænder, selv om det gik fra at have været et enmandsfirma til et holdingselskab. Det var det andet store generationsskifte i selskabets historie, og denne gang frasagde Robert Herluf sig alt, hvad der havde med Scan-ad at gøre. Generationsskiftet medførte endvidere, at selskaber som Grafisk Reklame og Møller & Bjørnstrup trådte ud ad Scan-ad koncernen. Desuden lukkede Scan-ad i Ringkøbing og Scan-ad i Ålborg. TV-spot for Hjem-IS I forbindelse med sønnernes overtagelse af koncernen, fik Scan-ad et nyt logo. Der var enighed om, at det efterhånden tredive år gamle guldæg med de tilhørende slogans "Scan-ad lægger Guldæg" havde udtjent sin værnepligt. Det var på tide, at et nyt logo tog over og symboliserede det moderne reklamebureau, Scan-ad havde udviklet sig til. Guldægget blev derfor skiftet ud med et væksthus. Væksthuset symboliserede indblik, udsigt og vækst, og det skabte en vision om vækst for kunderne og et synligt bedre resultat på alle niveauer. Også sloganet blev ændret, så det blev kortere og mere slagkraftigt med tydelige referencer til det nye logos glashus: "Scan-ad synligt bedre". For Scan-ad var der atter fremgang at spore fra midten af 90'erne. Det var som om, Scan-ads 50 års jubilæum markerede en ændring, og flere år med faldende omsætning blev vendt til fremgang. I 1993 fik Scan-ad i Århus blandt andet Image-annonce for Hjem-IS

hentet store kunder som Silvan og PS kæden (el) hjem, og bureauet i Odense fik flere brands at markedsføre for Blumøller. Et af disse produkter var det senere meget populære kropsplejemærke Sanex, som i løbet af nogle års intensiv markedsføring skulle blive førende på det danske marked. Den største udfordring for lanceringen var, at markedet for kropspleje i den grad var overfyldt. Men med strategisk markedsføring under sloganet: "Sanex holder huden sund" lykkedes det Sanex bodyshampoo på kun tre år at erobre en stor del af markedet for kropsplejeprodukter. Det vigtigste kodeord for Sanex var netop, at det var et sundt produkt, hvilket forbrugerne satte pris på. Sanexs salgssucces skabte grundlag for udvikling af mærket med varianter og line extensions som deodoranter, lotion, shaving m.m. TV-reklamer var klart det bærende element i markedsføringen af Sanex. De blev kombineret med annoncer i uge- og specialblade og en markant butiksmarkedsføring med demonstrationer og uddeling af prøver. Reklamefilmen 'Kysset' skabte debat til mærkets fordel på grund af dens utraditionelle facon. Den eneste lyd i filmen var lyden af et kys, da en mand kysser en nøgen kvindes armhule. Det var netop stilheden i reklamen, der fangede folks opmærksomhed. Sanexs lynhurtige vej til forbrugerens hjerte resulterede i, at Scan-ads Sanex kampagne i 2001 blev nomineret i Advertising Effectiveness Award. 63 Ugebladsannoncer for a/s Blumøller
Annonce for Chivas Regal Fra 1995 skulle Scan-ad i København stå for den samlede markedsføring af SONY i norden, og samme år besluttede Vingaarden sig for, at Scan-ad i Odense skulle få endnu flere til at drikke Chivas Regal. Dette skulle ske gennem en storstilet kampagne, der involverede hele horeca (hotel, restauration og cafe) sektoren og slutbrugeren. Målet var en gang for alle at sætte Chivas Regal på det danske forbrugerkort. Vingaarden havde tidligere været kunde hos Scan-ad. I 60'erne stod Scan-ad nemlig for markedsføringen af store, markante mærker som Kijafa, Cellarman og Pirat solbærrom. I 80'erne og 90'erne, hvor virksomheden og bureauet genoptog samarbejdet, markedsførte Scan-ad udover Chivas Regal mærker som Martell Cognac, MUM champagne, Tullamore Dew, Four Roses, Malibu, Dubonett, Kaptajn Morgan, Sandeman og mange andre internationale spirit