Charles Louis Sophus Høyer f. 20 jun. 1853 Lønstrup, Maarup, Vennebjerg hrd. d. 21 maj 1915 Helsingør, Frederiksborg, Denmark: Martin Bjarklev's Slægtsforskningshjemmeside

1853 - 1915 (61 år)

Personlige oplysninger | Medie | Notater | Alle | PDF

Navn	Charles Louis Sophus Høyer
Født	20 jun. 1853	Lønstrup, Maarup, Vennebjerg hrd.
Døbt	14 sep. 1853	Maarup Kirke
Køn	Mand
Beskæftigelse	Skibsfører, Karantæneofficiant
Død	21 maj 1915	Helsingør, Frederiksborg, Denmark
Begravet	25 maj 1915	Sct.Mariæ Kirke, Helsingør
Person-ID	I500	Bussers aner
Sidst ændret	13 mar. 2024

Far	Carl Nicolai Christian Høyer, f. 14 sep. 1820, Magleby, Mønbo hrd. , d. 7 aug. 1906, Sødring, Arhus, Denmark (Alder 85 år)
Tilknytning	natural
Mor	Caroline Benedicte Stannis, f. 19 jan. 1820, Augustenborg, Sonderjylland, Denmark , d. 31 jul. 1875, Råby, Randers, Denmark (Alder 55 år)
Tilknytning	natural
Gift	24 feb. 1844	Kolding Kirke
Familie-ID	F270	Gruppeskema \| Familietavle

Familie Fanny Caroline Borroé, f. 21 jan. 1865, Helsingør, Frederiksborg, Denmark , d. 28 sep. 1951, Helsingør, Frederiksborg, Denmark (Alder 86 år)

Gift 31 jan. 1885 Sct.Mariæ Kirke, Helsingør

Børn

	1. Charles Ferdinand Borroé Høyer, f. 29 mar. 1885, Horsens, Nordjylland, Denmark , d. 4 jul. 1916, Helsingør, Frederiksborg, Denmark (Alder 31 år) [natural]
	2. Carl Louis Borroé Høyer, f. 8 mar. 1886, Helsingør, Frederiksborg, Denmark , d. 20 apr. 1926, Helsingør, Frederiksborg, Denmark (Alder 40 år) [natural]
	3. Fanny Caroline Amalie Borroe Høyer, f. 3 okt. 1887, Helsingør, Frederiksborg, Denmark , d. 1 maj 1888, Helsingør, Frederiksborg, Denmark (Alder 0 år) [natural]
	4. Stella Høyer, f. 27 feb. 1891, Helsingør, Frederiksborg, Denmark , d. 24 apr. 1891, Helsingør, Frederiksborg, Denmark (Alder 0 år) [natural]
	5. Rosa Eugenie Emilie Høyer, f. 27 feb. 1893, Helsingør, Frederiksborg, Denmark , d. 28 mar. 1893, Helsingør, Frederiksborg, Denmark (Alder 0 år) [natural]
	6. Oskar Vilhelm Borroe Høyer, f. 23 dec. 1894, Helsingør, Frederiksborg, Denmark , d. 28 dec. 1977, Helsingør, Frederiksborg, Denmark (Alder 83 år) [natural]
	7. Ellen Høyer, f. 2 maj 1897, Helsingør, Frederiksborg, Denmark , d. 25 maj 1897, Helsingør, Frederiksborg, Denmark (Alder 0 år) [natural]
	8. Ellen Marie Høyer, f. 1 maj 1899, Helsingør, Frederiksborg, Denmark , d. 9 sep. 1899, Helsingør, Frederiksborg, Denmark (Alder 0 år) [natural]
	9. Karen Marie Høyer, f. 8 jan. 1901, Helsingør, Frederiksborg, Denmark , d. 4 jan. 1957, Hvidovre, Kobenhavn, Denmark (Alder 55 år) [natural]
	10. Else Høyer, f. 12 jul. 1902, Helsingør, Frederiksborg, Denmark , d. 11 maj 1967, Bispebjerg Hospital (Alder 64 år) [natural]
	11. Svend Høyer, f. 15 maj 1904, Helsingør, Frederiksborg, Denmark , d. 12 jul. 1964, Helsingør, Frederiksborg, Denmark (Alder 60 år) [natural]

Sidst ændret 13 mar. 2024

Familie-ID F262 Gruppeskema | Familietavle

Billeder
Karantænehuset

Charles Louis Hoyer

Notater

(Research):Frederiksborg, Lynge-Kronborg, Helsingør Købstad, Sudergade, Forhus 1. Sal Matr. 166, 33, FT-1890
Johan Hendrik Grage, 26, Gift, Husfader, Maler, Helsingør
Jenny Olivia Amanda Grage, 24, Gift, Husmoder,Tikøb
Karen Elisabeth Grage, 5/6-1889, Ugift, Barn, Helsingør
Charles Sophus Louis Højer, 36, Gift, Husfader, Brobetjent, Lønstrup
Fanny Caroline Højer, 25, Gift, Husmoder, Helsingør
Charles Ferdinandt Højer, 4, Ugift, Barn, Horsens
Karl Louis Højer, 3, Ugift, Barn, Helsingør

Flkt. 1901, Lappen 24, stuen: samme

Flkt. 1906, Helsingør, Stengade 78, Stuen - familie nr. 3:
Charles Sophus Louis Høyer, 20/1-1853 - Gift - Fader - Karantæneofficiant
Fanny Caroline Høyer, 21/1-1865 - Gift - Moder
Charles Ferdinand Kyhle Høyer, 29/3-1885 - Barn - Skibsbygger
Carl Louis Borroe Høyer, 8/3-1886, - Barn - Former
Oskar Borroe Høyer, 23/12-1895 - Barn
Karen Marie Høyer, 8/1-1901 - Barn
Else Høyer, 12/7-1903 - Barn
Svend Høyer, 15/5-1904 - Barn
Johanne Axelsen, 9/12-1887, Svigerdatter

Karantænehuset fotograferet omkring 1900
I 1839 lod karantænevæsenet opføre et såkaldt ?Dparloir± på den yderste del af Helsingør Havns søndre mole. Her var karantæneofficianten stationeret, og hans opgave var at udspørge alle de skippere, der i færgebåd eller egen båd sejlede ind for at ordne deres toldforretninger på Øresunds Toldkammer <http://www.helsingorleksikon.dk/index.php/%C3%98resunds_Toldkammer>, om sundhedstilstanden om bord på skibet, der ventede ude på rheden. Var der grund til mistanke om smitsomme sygdomme ombord, blev det meldt til karantænekommissionen, der skulle tage stiling til det videre fornødne. Når det grønne karantæneflag var hejst, var det tegn på, at karantæneofficianten havde haft fat i en skipper, der ikke helt kunne bortforklare, at besætningen kunne være smittet i den sidst forladte havn eller der ligefrem var udbrudt sygdom ombord. Skibet skulle i så fald ankre op i god afstand fra de andre skibe, og med det grønne flag vajende. En karantæneofficiant blev sendt ombord for at give besætningen besked om karantænen og sikre, at ingen forlod det - altså bortset fra de syge, der krævede behandling i land. Til dette formål opførte man senere et lille epidemisygehus ude ved Rønnebær Allé <http://www.helsingorleksikon.dk/index.php?title=R%C3%B8nneb%C3%A6r_All%C3%A9&action=edit> i passende afstand fra byen. Når karantæneperioden var forbi, fik besætningen tilladelse til landgang, eller man kunne frit sejle videre.
Karantænehuset - eller parloir'et - var bygget af træ med pyramidetag. Tyve år efter opførelsen blev huset forhøjet med en etage, så der også kunne blive plads til lodsvæsenet. Da havnen i perioden 1877-85 gennemgik en række udvidelser, bl.a. af hensyn til det nye jernskibsværft, medførte det også en ændring af søndre mole med nedrivning af den gamle karantænebygning omkring 1883 og opførelse af en helt ny bygning i røde mursten og tidstypisk, lettere historicistisk arkitektur. Nu afdøde John Hansen fra Aalsgaarde har til Helsingør Kommunes Museer givet en god beskrivelse af bygningen i perioden 1929-41, hvor førstesalen fungerede som natstation for lodsvæsnenet, hvor hans far var ansat. Han fortæller blandt andet, at der omkring flagmasten på taget var et stativ med seks kurve i form af to kugler, to kegler og to timeglas, alle flettet af vidjer og tjæret en gang om året. Kurvene blev benyttet til storm- og kulingvarsler for skibsfarten i sundet. Omkring flagmasten eller signalstangen var der en større, sort kugle i to havldele. Når den ene var hejst op, betød det, at havneindløbet var spærret for indsejling, og når begge var hejst op, var indløbet spærret for udsejling. Kuglen kunne også signalere GMT. I længere tid havde Trafikministeriet ønsket forbedringer af forholdene i Statshavnen, idet man dels ønskede et nyt færgeleje for en sporfærge og dels en udvidelse af havnebassinet ved en udrykning af nordre og søndre molehoveder. I 1942 påbegyndtes dette omfattende arbejde, hvilket samtidig blev dødsdommen over Karantænehuset. Af praktiske grunde lod man dog bygningen stå til brug for arbejderne, indtil den nye mole var ved at være færdig, hvorefter man fjernede såvel bygning som den gamle del af molen.